Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret, randskår

Inventarnummer
OBM8688-X888

Om genstanden

Der er tale om fint ornamenterede skår fra 1-2 kar, fundet i stolpespor til K32. En del af keramikken har det dårligt og er flækket og nedbrundt.

Randskårene er korte og ufortykkede, svagt udfaldene og afrundede. Stykkerne viser af der har været tale om meget rundbugede kar med et konvekst-konkavt forløb mellem rand og bug. Kun overdelen på karret eller karrene har været ornamenteret. Randdiameteren kan anslås til 16 cm.

Ornamentikken består af vinkelbånd konstrueret af 2-3 mm brede furer, hvorunder der er to horisontale furer, der markerer overgangen mellem over- og underdel. I et af de tomme områder i vinklerne, op mod randen ses en komplet roset lavet af et fingerindtryk med 12 indstik omkring. Et andet randskår har også en hel roset samt begyndelsen til til en. Samme konstruktion men med 13 indstik omkring fingerindtrykket. Disse rosetter synes også at være i de øverste tomme felter der fremkommer i vinklerne. Hvilket kunne tyde på, at der er tale om keramik fra det samme kar.

4 andre fragmenter kan sættes sammen og ser ud til at have haft en hank eller øreknop. Her er det tydeligt, hvordan der rundt om hankfæstningen eller øreknoppen har været trukket en fingerbred fure, omkring hvilken der har været runde indstik af samme type som ved rosetterne. Det bevirker at området fremstår som en større rosetter. Faktisk kan stykkerne sættes sammen med et hankfragment, der har en sådan placering at rosetten er lavet omkring og mindre knop eller forhøjning i karret.

Hanken har lige sidekanter og et fladt tværsnit.

Paraleller og datering:
Albrectsen 1971, Tavlerne 145f og tavle 262a1, hvor der ses vinkelbånd med rosetter i de tomme felter. Parallel til den store roset med knop i midten kan ses på tavle 275f og tavle 304a.
Dateringen er lidt svær da rosetterne kan pege i flere retninger. De mere simple rosetter med fingertryk og indstik synes at være et forholdsvist tidligt træk i yngre Romersk Jernalder, mens rosetten med den indre knop synes at forekomme lidt senere.
Sammenlagt er der nok tale yngre Romersk Jernalder C1 og muligvis C2.

Litteratur:
Albrectsen, Erling 1971: Fynske Jernaldergrave IV, Bind 2. Fynske Studier IX. Odense Bys Museer 1971.

Tilknyttet sag

Toruplund OBM8688

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Belønningsmedalje - Christian IX: "Medaille for driftige islændere"

Medalje

Belønningsmedalje - Christian IX: "Medaille for driftige islændere"

1867-1873

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.