Om genstanden
Fra den sydlige halvdel af FCH.
Der er tale om 2 større sideskår, hvoraf det ene muligvis er ornamenteret. Om der er tale om bemaling eller en bevidst uensartet brænding af karret er uvis. Der kan være tale om "flamning" efter en sekundær brænding? Den forskellige farve af godset på det ene skår ser for regulært ud til at være en tilfældighed. Karrets farve er brunsort, men en del af skåret (vel nærmest formet som en ligebenet trekant ) har en lysbrun til gråsort farve.
Godstykkelse på 9 mm og en fin magring
Det andet sideskår er også lysbrun til gråsort men godstykkelsen er kun 6-7 mm med en fin, tæt magring. Skåret kan muligvis stamme fra samme kar som det ovenstående.
Datering: Kan ikke dateres meget nærmere end Jernalder.