Om genstanden
Fremkommet ved soldning. Se note 842.
Et randskår, et ornamenteret skår samt flere ukarakteristiske sideskår.
Randskår: Ufortykket og nærmest afrundet rand. Hvorvidt randen er lodret eller let udfalden er svært at afgøre på baggrund at stykket. Godstykkelse på 6 mm og fin magring.
Ornamenteret skår: Der er tale om en form for kamornamentik foretaget horisontalt på karret. Svage indrids, 2 mm brede og med varierende mellemrum. Ornamentikken minder om X1778. Godstykkelse på 7 mm og fin magring. Sortgrå yder- og inderside.
Sideskår: Varierer i gods fra 6-10 mm og generel fin magring. Brune og gråbrune nuancer.
Datering: På baggrund af rand og ornamentik dateres stykket til yngre Romersk Jernalder eller ældre Germansk.