Om genstanden
Ikke a-nummereret/ a-nummer bortkommet.
Der er tale om et facetteret randskår, 2 ornamenterede sideskår samt et hankfragment.
Randskår: Kort letfortykket facetteret rand. Lige afstrøget med ydre og inder facet. Gråbrunt gods med en tykkelse på 4-6 mm og fin magring.
Sideskår: Stykkerne er desværre ikke så store, men der synes at være et sindrigt mønster af lodrette og vandrette furer med en bredde på 2 mm arrangeret i bånd med 2-3 furer. Kan der være tale om en form for mæander?? Kan også muligvis være noget i stil med Albrectsen 1971, Tavle 267f og 268d. Gråbrunt gods med en tykkelse på 6-7 mm og fin magring.
Hankfragmentet stammer antagelig fra samme kar som det ornamenterede stykke. Hanken har lige sidekanter og et afrundet tværsnit.
Datering: Det facetterede randskår vil normalt blive placeret i ældre Romersk Jernalder, og ornamentikken samt hankfragmentet vil sikkert også kunne findes i ældre romertid.
Litteratur:
Albrectsen, Erling 1971: Fynske Jernaldergrave IV2. Fynske Studier IX. Odense Bys Museer 1971.