Om genstanden
4 større fragmenter og 7 mindre.
6,3 cm bredt randskår, fintmagret med brun og brunsort overflade. 0,5 cm gods ved skulder og 0,8 cm ved rand. Randen er lang, jævnt fortykket, og skråt udadbøjet. Selve randen er lige afstrøget. Både yder- og inderside virker glat og jævn. Denne type rand synes at forekomme i ældre romertid og muligvis også i den tidlige del af yngre romertid.
2 andre skår har en mere rødlig/orange yderside og brunsort inderside. Lidt grovere magring og lidt tykkere i godset og stammer fra et andet kar end randskåret.