Om genstanden
Mange skår fra minimum 4 kar: 1) et let fortykket, smalt facetteret randskår; 2) et lige afskåret, ikke fortykket randskår; 3) et par afrundede, ufortykkede randskår fra lille kar/kar med lille mundingsdiameter; 4) en række ufortykkede, rundede rande. Desuden hankattache - måske til båndformet hank. Den facetterede rand daterer fundet til førromersk jernalder, periode IIIa. Alle andre rande og evt. hankattachen peger derimod mod førromersk jernalder, periode II. En datering til periode II-IIIa efter Becker, svarende til Claus Kjeld Jensens periode II.1 synes således mest rimelig.