Om genstanden
Urenen blev udgravet fra et større præparat x47, som målte 15 cm i højden og 35 cm i diameter. Urnen blev udgravet fra bunden, hvor især karrets form er blevet prioriteret som følge af den dårlige bevaringstilstand. Ved tømningen fremgik det, at der omkring urnens sider var et mørkt gråbrunt gruset, let sandet og leret fyldskifte. Heri lå flere brændte knogler på 8-9 cm pakket omkring urnen sammen med randskår x93, men ikke under. Urnen stod på ren undergrund og formodes at være in situ. Indeni urnen lå et kompakt lag knogler i bunden med et mere opblandet lag med færre knogler henover. Der lå kun kranieknogler indeni urnen, ligesom knoglefragmenterne indeni urnen var mindre end udvendigt.
Urnen x94 blev udgravet og bar præg af at være stærkt nedpløjet. Der var kun 7,7 cm tilbage af urnen i højden, imens den bredeste diameter var 16 cm og standfladen 7 cm i diameter. På overfladen af urnens fyld lå et enkelt rand skår og et bugknæk samt et sideskår med plastisk ornamentik - en linseformet liste/vulst. Disse skår ligger sammen med x94 men i separat pose.
Karret havde en flad let konkav bund med en blød afrundet overgang til bugen. Bugen var stærkt udfaldende. Godset var 2 mm tykt i bunden og 6 mm tykt i bugen, fint magret, glat/glittet overflade og sort/mørkebrunt brændt.
Specifikt fundsted: I præparat x47