Om genstanden
Ifølge Claus Madsens lommebog brændte ben udskilt fra x505 fra A2022. Ved opslag i SARA i september 2022 optræder x620 imidlertid som keramik. Ved gennemgang af det fysiske materiale i september 2020 fandtes en pose med fire små uvaskede jernalderskår, heraf et med vandret fureornamentik, rester af kulholdig fyld samt tre glassmelteklumper, der blev udskilt med selvstændigt x.-nr. x4873. På den ledsagende fundseddel stod blot - med Claus Madsens skrift - 872x620 og ingen anlægsangivelse. Anlægsrelationen er således ikke helt sikker. En gennemgang af fundmaterialet fra A2022 viser imidlertid, at der var tale om en urnebrandgrube og således med kulholdig fyld - og at anlægget indeholdt smeltet glas (x2133 og x2134). Der foreligger således mulighed for, at det kan undersøges, om skårene x620 kan matches med skår, der med sikkerhed hører til A2022 - og om glassmelteklumperne x4873 matcher glas x2133-2134, der ligeledes med sikkerhed hører til A2022.
x618-x624 er først brugt til registrering af detektorfund, som Johnny Hansen og Flemming Lyth har gjort efter tildækning af udgravningsfeltet på den sydlige del af det område, hvor der blev grvet i sommeren 1988. Fundene er ikke indmålt (og uvist om de er afsat på kort - jvf. note i Claus Madsens lommebog s. 173). Imidlertid er flere af numrene også brugt til udgravningsfund. Ingen af detektorfundene x618-x624 er set ved fundgennemgang i 2007 - ligesom de ikke er registreret i Sara (september 2022). Det er derfor muligt, at Claus Madsen selv har opdaget dobbeltnummereringen og givet x618-x624 nye numre på et tidspunkt, men ikke rettet oplysningerne alle steder.
x620: Ubestemmeligt fragment af bronze, 17,8 x 15,3 x 5,1 mm.