Om genstanden
Tre små fundkasser med ca 1,4 cm tykke, røde, ukarakteristiske sideskår, hvor overfladen er sprængt af. Fundet omfatter blandt andet tre bundskår. Ud fra keramikkens karakter skal den antagelig dateres til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Desuden omfatter fundet et ca 1 cm tykt, gråbrunt randskår med let fortykket og bredt faceteret rand. Randskåret kan dateres til yngre førromersk jernalder, hvilket dermed må anses for at gøre sig gældende for hele fundet.