Om genstanden
Fundet omfatter ca. 25 større og mindre fragmenter af ukarakteristiske sideskår, tre bundskår ca. 1 cm tykke, samt tre randskår (muligvis fra samme kar), ca. 0,5 cm tykke med let fortykket og lige afskåret rand. Keramikken stammer fra minimum to forskellige kar og dateres til yngre Førromersk jernalder.