Om genstanden
16 skår og stumper af relativt tykvægget, glittet gråsort letmagret gods med ornamentik. De to største stykker kan sættes sammen og danner profilen til overdelen af et kar med udadbøjet rand, der imidlertid mangler. Ornamentikken består ved overgangen fra hals til skulder af to vandrette 4 mm brede furer og herunder af hængdende halvbuer ligeledes udført med en ca. 4 mm bred fure. Under de hængende halvbuer ses en cirkelfordybning med en diameter på ca. 4 cm omgivet af indborede huller. Til venstre for dette motiv ses ansatsen til hvad der formodentlig er en vandret fure og to skrå ovaler. Under solmotivet en vandret fure og ansatsen til en skrå oval eller fure. De øvrige skår er dekoreret med vandrette furer og evt. hængdende halvbuer. Bør dateres til fase C3, evt. C2 af yngre romersk jernalder på basis af sammenligninger med fynsk gravkeramik.