Om genstanden
Randskår fra 7 kar. Kar 1: To sammenpassende randskår med hals, skulder og et stort bug stykke bevaret. Profilen er bevaret i 11 cm's højde. Gråbrunt til brungråt fint til mellemfint magret gods. På den nedre bugdel spor efter sekundær brænding. Karret glittet. Godstykkelse 0,6-0,7 cm. Den korte hals og rand er udsvajet, læben let fortykket på ydersiden. Oversiden af læben flad/vandret. Overgang mellem hals - skulder - er rundet i en bue men dog med en klar afsat skulder. Karrets randdiameter har været ca. 20 cm. Den bevarede del af profilen ligner meget den afbillede Albrechtsen 1954, T15d. Kar 2: Et gråsort randskår med let udsvajet rand og let foryndet læbe. Skårret er fint magret og fint glittet. Kar 3: To skår fra et sekundært stærkt brændt kar, med deraf ringe bevaringsforhold. Det ene et randskår det andet med en hank. Randskåret har en let fortyndet læbe, hanken er monteret på halsen og på bugen. Hanken er båndformet med en meget let tendens til tagformet tværsnit. Formentlig rester af en stor kop/lille kar. Kar 4: 4 randskår af et groft magret dårligt bevaret kar. Læben er på oversiden formentlig vandret/flad, på ydersiden partielt let fortykket. Kar 5: Et gråligt mellemfint magret glittet randskår med rundet rand. Kar 6: Et gråbrunt til gråsort mellemfint magret glittet randskår, let udsvajet rand med let fortyndet læbe. Afstand fra læbe til skulderafsats ca. 3 cm. Kar 7: Et sortbrændt randskår fint glittet og fint magret. Rand udsvajet og læben meget fortyndet. 1 cm under randen sidder rest af en hank ansats.
Derudover 2 små randskår der formentlig hører til et af ovennævnte kar. Et rødbrændt groft magret skår med rest af hankansats. Et mellemfint magret glittet skår med markeret skulderafsats.
5 bundskår fra fire kar, heraf to skår sammenpassende. Alle skår er fra groft magret keramik og på de fire træder magringen tydeligt frem på bundens yderside. Bund 1: To sammenhængene skår bunddiameter 6-8 cm, godstykkelse 0,7-1,1 cm. Bund 2: Et fladt stykke bund magringen ikke så synlig på bundfladen som på de øvrige, bunddiameter formentlig 8-10 cm, godstykkelse 0,8 cm. Bund 3: Et bundskår med det nederste af bugen, bunddiameter 10-12 cm. Godstykkelse 0,8-1,5 cm. Bund 5: er næsten komplet bevaret, bunddiameter 5,7 cm, langs bundens yderkant er magringen mere tydelig hvad sikkert skyldes et kraftige slid på dette sted, undersiden af bunden er altså en smule vælvet, men ikke så meget at det i sig selv er synligt.Godstykkelse bundflade 0,8 cm, bugside 0,6 cm.
Desuden 43 bugskår og 150 g småstykker, spaltede skår og keramikgrus.