Om genstanden
Fra vestside. 4 randskår og 40 sideskår.
1 randskår: 5x4 cm. Gråsort yderside, inderside og kerne. Hårdtbrændt og groftmagret. Tykkelse under randen 8 mm. Selve randen er indadbøjet, rundet og ikke fortykket. Rundet karprofil. Randdiameter kan ikke bestemmes. Yngre germansk jernalder eller vikingetid.
1 randskår: 1x1 cm. Gråsort yderside, inderside og kerne. Hårdtbrændt og fintmagret. Tykkelse under randen kan ikke bestemmes på grund af stykkets størrelse. Selve randens udforming kan ikke bestemmes, blot kan det siges at randen er rundet og ikke fortykket. Randdiameter kan ikke bestemmes. Jernalder-tidlig middelalder.
1 randskår: 3x3 cm. Gråsort yderside, inderside og kerne. Hårdtbrændt og fintmagret. Tykkelse under randen 8 mm. Selve randen er let udadbøjet og let profileret. Karform kan ikke bestemmes på grund af stykkets størrelse. Randdiameter kan ikke bestemmes. Vikingetid-tidlig middelalder.
1 randskår: 2x3 cm. Gråbrun yderside, mørkgrå inderside og kerne. Hårdtbrændt og groftmagret. Tykkelse under randen 10 mm. Selve randen er udadbøjet og profileret. Karform kan ikke bestemmes på grund af stykkets størrelse. Randdiameter kan ikke bestemmes. Vikingetid-tidlig middelalder.
40 sideskår: mellem 1x1 og 10x8 cm. Meget varierende samling af skår. Der ses rødbrune og grå overflade, grå kerner og grå eller sortgrå indersider. Skårene er overvejende hårdtbrændte, der ses både fintmagrede og groftmagrede skår. Et fintmagret tyndt skår med spor efter efterdrejning. Tykkelser mellem 5 og 12 mm. Jernalder-tidlig middelalder, mest sandsynligt vikingetid-tidlig middelalder.
Generelt om skårsamlingen: der må være tale om skår fra flere forskellige kar, både vurderet ud fra randene, men også at der både forekommer meget tyndvæggede og hårdtbrændte sideskår sammen med mere grove og tykke. Dateringsmæssigt peger nogle randskår frem mod sen vikingetid/tidlig middelalder, men et enkelt randskår og nogle grove sideskår peger nærmere mod vikingetid.