Om genstanden
Fra østdel, øverste lag. 2 randskår, 1 bundskår og 8 sideskår.
1 randskår: 7x7 cm. Hårdtbrændt og fintmagret. Grå yderside, kerne og inderside. Tykkelse under randen 10 mm. Spor af efterdrejning på ydersiden. Selve randen er indadbøjet med klart profileret fladtrykt rand. Randdiameter ca. 28 cm. Rundet karprofil, der er tale om tidlig østersøkeramik, derfor datering til sen vikingetid eller den tidligste middelalder.
1 randskår: 7x6 cm. Hårdtbrændt og groftmagret. Gråbrun yderside og kerne, lysbrun inderside. Tykkelse under randen 9 mm. Selve randen er indadbøjet og afrundet. Rundet karprofil. Muilgvis halvkuglekar. Randdiameter ca. 28 cm. Vikingetid eller den tidligste middelalder.
1 bundskår: 12x9 cm, hårdtbrændt og fintmagret. Gråbrun yderside, kerne og inderside. Bundtykkelse 8 mm, sidetykkelse 8 mm. Glidende overgang mellem bund og side, rundet karprofil. Vikingetid eller den tidligste middelalder.
8 sideskår: 1x1 til 5x5 cm. Fintmagrede og hårdtbrændte. Lysbrune eller brungrå ydersider, grå eller sortgrå kerner og indersider. Tykkelse 8-11 mm. Yngre germansk jernalder-tidligste middelalder.
Generelt om skårsamlingen: Randskårene er ikke fra samme kar. Det førstnævnte randskår har karakter af østersøkeramik, men det andet har mere oldtidspræg. Den mest sandsynlige helhedsdatering synes at være den sene vikingetid eller tidligste middelalder.