Om genstanden
Fra østdel, sold. 1 randskår og 7 sideskår. Randskår: 4x4 cm. Hårdtbrændt og fintmagret. Brungrå farve. Tykkelse under randen 8 mm. Selve randen er udadbøjet og skarpt afsluttet. Randdiameter kan ikke bestemmes på grund af skårets størrelse. Skåret må dateres til den seneste vikingetid eller tidligste middelalder på grund af randen og brændingsgraden. 7 sideskår: fra 1x1 til 4x4 cm. Gråbrun farve, fintmagrede og hårdtbrændte. Tykkelse 7-10 mm. Skårene må dateres bredt til jernalder eller vikingetid, en datering til ældre middelalder kan heller ikke udelukkes.