Om genstanden
Fra østdel, sold. 3 randskår og 11 sideskår.
2 randskår, 3x2 og 3x2 cm, kan sammensættes. Mørkgrå farve, groftmagret og forholdsvis blødbrændt. Tykkelse under randen 7 mm. Randen er indadbøjet, rundet og fortykket. Randdiameter kan ikke bestemmes på grund af skårenes størrelse. Karprofilen er indadbøjet. Antagelig fra halvkuglekar, derfor yngre germansk jernalder eller vikingetid.
1 randskår, 1x1 cm, ikke fra samme kar som ovenfor beskrevne randskår. Farven er gråbrun, fintmagret og relativt hårdtbrændt. Tykkelse under randen 6 mm. Randen er ikke fortykket og afrundet. Randen synes at have været indadbøjet. Randdiameter kan ikke bestemmes på grund af skårets størrelse. Kan være fra halvkuglekar, men skåret er for lille til sikkert at bestemme dette. Yngre germansk jernalder eller vikingetid.
11 sideskår, fra 1x1 til 3x3 cm: Mørkgrå farve, skårene er forholdsvis groftmagrede og relativt hårdtbrændte. Tykkelse 6 til 9 mm. Jernalder eller vikingetid.