Om genstanden
Fra østdel. Bundskår, 5x5 cm. Meget kraftigt udformet bundskår, hårdtbrændt og fintmagret. Lysbrun yderside og inderside, grå kerne. Karret har haft klart markeret standflade og let konkav bund. Bundtykkelse ca. 14 mm. Bunddiameter 8 cm.
En sådan vikingetidig stempelornamentik kendes fra flere lokaliteter i Danmark, f.eks. Århus Søndervold (Andersen et al. 1971, s. 85), Trelleborg (Nørlund 1948) og Aggersborg (H. J. Madsen 1991, s. 223). I Århus Søndervold-materialet er det værd at notere sig at ornamenttypen begrænser sig til Godstype I, dvs, den grove vikingetidskeramik og den tidlige slavisk-inspirerede keramik. Dateringen må ud fra ornamentikken - men også skårets oldtidsprægede karakter - blive vikingetid.