Billede

Keramik / oldtid, Rundhugget skår m. gennemboring, (tenvægt)

Inventarnummer
OBM8935-X1461

Om genstanden

Fra østdel af anlæg.
1 stk. rundhugget keramik med gennemboring: 3,5x3,5 cm, tykkelse 16 mm. Der er på grund af tykkelsen sandsynligvis tale om et bundskår. Keramikken er groftmagret og relativt hårdtbrændt. Farven er på indersiden lysbrun, mens kernen er grå. Ydersiden er grå mod sodning, hvilket forstærker antagelsen af at der er tale om et bundskår. Formen på skåret er firkantet med let afrundede hjørner, kanterne synes bevidst afhuggede og rundede. I midten ses et hul med en diameter på 9 mm. Hullet har samme diameter hele stykket igennem og siderne er glatte. Stykket kan således bedst opfattes som en tenvægt eller vægt der er lavet på et stykke keramik. Hullets store diameter og glatte sider synes at tale imod at der er tale om et reparationshul. Datering til yngre jernalder eller vikingetid, den senere anvendelse af skåret som tenvægt kan dog være sket senere. Vægt 32 g.

3 randskår: 1 skår er 2x2 cm. Dette er relativt fintmagret og hårdtbrændt. Overfladen er ujævn og gråbrun. Tykkelsen er 7 mm under randen. Randen er ikke fortykket og let indadbøjet. Karprofilen synes at tale for at der er tale om del af halvkuglekar, derfor datering til yngre germansk jernalder eller vikingetid. 1 randskår er 1x1 cm. Dette er relativt fintmagret og hårdtbrændt. Overfladen er ujævn og gråbrun. Randen er ikke fortykket og let inadbøjet. Skåret stammer højst sandsynligt fra samme kar som skår 1, men disse kan ikke sammensættes, derfor datering til yngre germansk jernalder eller vikingetid. 1 randskår er 1x1 cm. Dette er relativt fintmagret og hårdtbrændt. Overfladen er ujævn og gråbrun. Randen er let fortykket og let inadbøjet. Skåret synes ikke at være del af samme kar som de øvrige randskår. Datering til yngre germansk jernalder eller vikingetid.

1 bundskår: 5x5 cm, hårdtbrændt og fintmagret. Brungrå farve og let ru overflade. Tykkelse i bunden 7 mm og ved karsiden 8 mm. Bunddiameter ca. 10 cm. Yngre jernalder eller vikingetid.

20 sideskår: 1x1 til 3x2 cm. Relativt hårdtbrændt, brungrå til lysbrun overflade. Fintmagret. Tykkelse 6-9 mm. Karprofil kan ikke bestemmes på grund af skårenes størrelse. Jernalder eller vikingetid.

Tilknyttet sag

Hjulby OBM8935

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt, Frederik VI (Konge af Danmark 1808-1839)

Mønt

Mønt, Frederik VI (Konge af Danmark 1808-1839)

1809

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.