Om genstanden
Fra østdel, toplag, sold. 1 randskår og 16 sideskår.
1 randskår: 2x2 cm. Gråsort yderside, inderside og kerne. Tykkelse under randen 8 mm. Randen er afrundet, men på grund af stykkets størrelse er det ikke muligt at sige noget om karform. Randdiameter kan ikke bestemmes på grund af skårets størrelse. Jernalder-tidlig middelalder.
16 sideskår: mellem 1x1 til 3x3 cm. Skårene bærer præg af omlejring, da kanterne er afrundede. Gråbrune eller brungrå ydersider, kerner og inderside. Groftmagrede og relativt hårdtbrændte. Tykkelse 8-12 mm. Jernalder-tidlig middelalder.