Om genstanden
Fra oprindelig beretning:
Spade af egetræ længde: 62,5 cm heraf blad ca. 35 cm. Bearbejdn. por efter økse. (Dendrodat.).
beskrevet af Mogens Bo Henriksen 2023.
Skovl af eg, radialt udkløvet af større stammestykke. Redskabet har nærmest dråbeformet omrids og jævn overgang fra skaft til blad. Efter udsavning af prøve til dendrokronologisk datering midt på bladet samt konservering udgør længden 62 cm, men den opgives som 62,5 cm umiddelbart efter udgravningen. Det rektangulære blad har afrundede hjørner og et fladt linseformet tværsnit og er ca. 25 cm langt og 14,5 cm bredt med rette sider. Tykkelsen er ca. 1,1 cm tykt. Skaftet sidder symmetrisk midt på bladet og tilspidser mod enden og har rundovalt tværsnit; centralt måler det 3,2x2 cm. Skæret er let buet nedadtil. Øksen er forholdsvis groft tilhugget med økse. Øverst på bladet er tilhugningssporene grovere, og nedefter mod skæret finere, hvis det ikke bare skyldes slid her. Ved skæret ses ikke tydelige brugsspor.
Datering
Spaden blev analyseret af Orla Hylleberg Eriksen, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, i 1997, og herfra foreligger en kortfattet rapport, hvis tekst gengives her.
”Én prøve af Quercus sp., eg, er undersøgt. Dateret. Prøven havde kun kerneved bevaret. Yngste bevarede årring dannet i 882. Træet, der har leveret tømmer til prøven, kan derfor tidligst være fældet efter ca. 900”.
”92 år, kun kerneved, 791-882 e.Kr., efter ca. 900 e.Kr.”
