Om genstanden
Typen her er meget simpel i sit udtryk, skåret af et enkelt stykke og efterfølgende dekoreret langs kamryggen med en række af koncentriske cirkler – et motiv der ofte blev benyttet til kamdekoration.
Middelalderens kamme blev typisk tildannet af ben eller tak.
Kammen var et vigtigt redskab til den personlige pleje, ikke mindst som middel mod de mange lus og lopper der plagede de middelalderlige hovedbunde. De mange kamme der findes rundt omkring på arkæologiske udgravninger bringer os altså helt ind i de private kamre, uendeligt tæt på middelalderens kvinder og mænd, og er i sig selv et ganske personligt og intimt vidnesbyrd.
Susanne Østergaard 2302015: 1 fragment stort pattedyr.
Kirha:29102015: Er formentlig på Moesgård - pt. ikke lokaliseret.