Om genstanden
Fint udført og velbevaret lille nøgle til en cylindrisk trapezlås (se Århus Søndervold). Skaftet er fladt (ca. 2 mm tykt) og måler ca. 50 x 4 mm. Skaftet sidder centralt på en tre-fliget cirkulær påsat plade, der udgør kammen, Ø ca. 10 mm. Nøglehovedet (håndtaget) er udhamret fladt og cirkulært, Ø ca. 8 mm. Skaftet er i den halvdel mod kammen hamret fladere end resten og forsynet med små savtakker i den ene kant. Datering noget usikker, men formentlig høj- til senmiddelalder. Detektorfund.
Til konservering.