Om genstanden
Hesteskellet. 1 pose samt et løst kranie.
Til artsbestemmelse på Moesgård.
Desuden 3 knogler fra Kvæg .
Resultat. Rapport okt. 2014.
Hest (X 2211, lag 1518): Af hesten er kun hoved, hals og en mindre del af overkrop til stede. Disse dele lå in situ og kranie og hals anatomisk korrekt i nedgravning 1518 (se foto). Dog ligger underkæbe og skulderblad let forflyttet. Underkæben kan under nedbrydningsprocesserne af kadaveret være faldet fra kraniet og landet lidt derfra. De bevarede dele af hesten er: Kranium, underkæbe, 6 halshvirvler, 2 brysthvirvler, 5 dele af ribben og et skulderblad (højre). Hesten var en hoppe (hingste har særlige hjørnetænder, som denne ikke har). Hesten var ca. 9-13 år gammel, ifølge slidmønstret på tænderne og har haft en mankehøjde på ca. 135-139 cm, omtrent som en nutidig fjordhest.
Der er snitspor på nogle af halshvirvlerne, skulderblad og ribben, - og utallige gnavespor på de fleste af knoglerne, - særligt kranie, underkæbe og ryghvirvler. Snitsporerne kan stamme fra slagtning og/eller skindning af hesten. Hesten må oprindelig være deponeret midlertidigt et andet sted, da der er udtalte gnaveskader på højre side af kraniet, der på dette tidspunkt må have vendt opad. Siden må disse dele være flyttet og deponeret på fundstedet, hvor kraniet kom til at ligge med venstre side opad. Kadaveret må have ligget eksponeret i et stykke tid, da underkæben frit har kunnet falde ud til siden under nedbrydningsprocessen (almindeligt fænomen). Det er ikke muligt ud fra knoglerne at se dødsårsagen. Kraniet er intakt og snitsporerne på halshvirvlerne kan være fra en skindning af dyret. Hesten har ikke været så gammel, så dødsårsagen kan være sygdom eller en skade som har gjort den ubrugelig. Udover hesten var der i nedgravningen også deponeret almindeligt slagte- og husholdningsaffald.
Diskussion: Det er ikke almindeligt, at dyr findes liggende nedgravet i hel tilstand, i middelalderlige bylag. Man må generelt have skaffet sig af med hele dyr der ikke skulle udnyttes til menneskeføde. Især heste findes sjældent i bymaterialer. Hesten blev ikke spist pga. et religiøst forbud. Dog blev hesten i vid udstrækning brugt til transport og må have været almindelige i bybilledet. Der må ret tideligt have været en vedtaget måde at skaffe sig af med byens rideheste på da resterne dem, jo sjældent findes inden for byens grænser. Det normale billede når det drejer sig om køddyrene, er at de overvejende produceredes ude i de nærliggende landsbyer og blev ført ind til byerne for at blive slagtet og parteret enten hos slagterne eller hos private borgere der så hjemmeslagtede hele dyr. Derved blev dyret delt op endte i grove træk som enten slagteaffald eller husholdningsaffald. Et køddyr der kules ned i hel tilstand må være udtryk for en uvanlig og ikke planlagt situation som f.eks. sygdom, hvor dyret ikke har kunnet udnyttes til menneskeføde. Dette vil oftest ske hos producenten hvor det lever indtil det skal slagtes. Her vil dyret, hvis det dør af sygdom, blive kulet ned relativt tæt på det sted hvor det faldt af praktiske grunde.
Alt i alt tyder disse tre dyrs og især de to køers nedkuling i det centrale Odense på, at man på dette tidspunkt må have haft dyrehold her. Dyrehold i byerne var helt almindeligt i middelalderen (og helt op i 1800-tallet), især i den tidlige middelalder hvor byens område endnu ikke var fuldt udnyttet. Ofte lå bymarkerne og byens græsningsarealer lige udenfor byens volde. De her fundne køers køn og alder indikerer, at det hovedsagligt på denne matrikel, har drejet sig om produktion af mælk og kød (kalve). Fundet indikerer også, at området på det tidspunkt hvor disse dyr blev deponeret, må have haft et ganske landligt præg. Fundet af de nedkulede dyr rejser også spørgsmål om hvordan affaldshåndteringen fungerede til forskellige tider i middelalderens Odense. De to køer har ikke været udsat for gnav af ådselædere. Formentligt er køerne blevet dækket til med det samme. Derimod har hesten ligget eksponeret ad to gange. Den har et utal gnavespor og underkæben er faldet væk fra resten af hoved og hals i forbindelse med forrådnelsesprocessen. Noget der må undre én i et tæt bebygget område i det centrale Odense.
631 ± 30
68.2% probability
1295AD (25.9%) 1318AD
1352AD (42.3%) 1390AD
95.4% probability
1286AD (95.4%) 1399AD
