Om genstanden
OBM5 fra Jens Ulriksens analyse af forekomst af uorganisk fosfat. Se vedhæftet skema "Ulriksen_fosfat". Analyserne indgår i sammenhæng med prøver fra en række lokaliteter fra jernalder, vikingetid og middelalder, der skal vise, om ophobning af uorganisk fosfat definerer særlige lokalitetstyper som f.eks. by, handelsplads og stormandsgård. Udgangspunktet for vurderingen er ”normalværdien” for uorganisk fosfat i landbrugsjord i Danmark, der kun i sjældne tilfælde er højere end 500 ppm. Resultaterne af prøverne fra Odense foreligger nu og fremgår af vedhæftede diagram. Værdierne er kolossalt høje, selv i forhold til andre middelalderbyer. I Roskilde ligger værdierne generelt mellem 1000 og 5000 ppm, selvom der også hér er værdier på 7000-8000 ppm.