Om genstanden
Perle af sølvblik, hul. Diameter 18-20 mm, men det nøjagtige mål kan ikke angives pga. deformation. Nuværende højde ca. 8 mm, men stykket er let fladtrykt og deformeret, men må oprindeligt have været ca. 1 cm højt. Dermed har perlen været diskoid eller flad kugleformet. Det kan ikke umiddelbart afgøres, om perlen er dannet af et eller to sammensatte sølvblikstykker, men det sidste må betragtes som mest sandsynligt. Centralt i perlen er et hul med en diameter på 3 mm. Vægt 2,24 gram. Langs stykkets periferi ses små træthedsbrud/-revner, der er et resultat af den fysiske påvirkning, som den forhistoriske destruktion har medført. Dertil er et ca. 6 mm stort parti af randen udrevet. Perlens krop er lavet af tyndt sølvblik, hvorpå er loddet fladbanket filigrantråd, arrangeret i et bånd af dobbeltspiraler i et kontinuerlige forløb på begge sider af perlen. Der har oprindeligt været fire sådanne dobbeltspiraler på hver side, og de har været adskilt af brede, glatte sølvbånd, der danner en forstærkning omkring det centralt placerede hul i perlen. Perlens overflade er ret slidt, således at dele af ornamentikken på perletrådsbåndene er slidt ned. Hullet viser ikke tegn på slid, hvilket kan indikere, at den ikke har hængt i en tråd eller andet, der kan have medført mekanisk slid. Det er derfor sandsynligt, at den har siddet på en fast genstand - måske som hoved på en nål. Selv om størstedelen af genstanden er til stede, må den pga. den forhistoriske destruktion og deformering nærmest betegnes som et stykke skrot.
Perler af sølvblik med granulation/filigran er ikke ualmindelige i 900-tallets grav- og skattefund; hyppigt er disse dog kugleformede og typisk mindre end dette stykke. Der er eksempler på større perler, der indgår/kan have indgået i sammensatte smykker som øreringe og (ring)nåle. Der kan dog ikke iagttages slid i hullet, der kan stamme fra en sådan brug, men det kan skyldes, at perlen kan have siddet på en enkel nål og således ikke været bevægelig (se, Eilbracht, H. 1999: Filigran- und Granulationkunst im wikingischen Norden. Untersuchungen zum Transfer frühmittelalterlicher Gold- und Silberschmiedetechniken zwischen dem Kontinent und Nordeuropa. Zeitschrift für Archäologie des Mittelalters. Beiheft 11. Köln, s. 65f med illustrationer). Teknikken og ornamentikkens komposition er velkendt fra forskellige typer af blikarbejder fra 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet. Den nærmeste parallel til stykket, der er fundet ved en kursorisk gennemgang af publicerede sølvskatte fra vikingetiden er fra skattefundet i Baldringe, Skåne (Birgitta Hårdh 1976: Wikingerzeitliche Depotfunde aus Südschweden, Katalog und Tafeln, s, 33 og Taf. 20 nr. 19). Dette fund dateres t.p.q. 983. Nonnebakken-stykket skal antagelig henføres til sidste halvdel af 900-tallet eller den tidligste del af 1000-tallet.
Fra lille sølvskat i anlæg FG. Øvrige genstande: x184, 185
Det samlede fund (x143, 184, 185) er d. 8.4.21 erklæret danefæ (jf. dahefæbrev). X143 har fået NM-nr. C 56687.
