Om genstanden
Beskrivelse M.B. Henriksen januar 2024.
Hjalte, overhjalte af jern. Stykket har kraftigt buet længdesnit og spidsovalt omrids, når det ses ovenfra. Tværsnittet er rektangulært. Længde: 78 mm. Bredde på midten: 22 mm. Tykkelse på midten: 15 mm. Stykkets højde ca. 29 mm, hvilket beskriver kurvaturen. Vertikalt gennem stykket ses tre gennemgående og rektangulære huller, hvis detaljer er vanskelige at beskrive som følge af korrosion. Beskrivelsen af disse elementer baseres derfor på en blanding af iagttagelser på selve stykket samt på røntgenoptagelser og CT-scanning.
Centralt i stykket ses et kvadratisk hul til anglen, og det måler ca. 7x7 mm. Placeret på hver side af dette hul omtrent mellem det centrale hul og de to ender ses ca. 5x4 mm store huller, målt på røntgen. Hullerne er orienteret vinkelret på stykkets buede under- og overside, og de gennemgående nitter, der har siddet her og fastgjort fæsteknappen til overhjaltet, har således siddet lidt på skrå i en vinkel på 20-30 grader forhold til den lodrette angel. Mellem nittehullet og det centrale hul til anglen ses en rektangulær fordybning i stykkets ene side; denne er ca. 10 mm lang og 3 mm bred og 9 mm dyb. En diffus fordybning i den modsatte side af hullet til anglen viser, at der antagelig har været en tilsvarende her, men korrosion forhindrer en præcis afgørelse heraf. Disse fordybninger må have tjent til støtte for styretappe, der sammen med nitterne fastgjorde fæsteknappen til grebet.
I kanten af den velbevarede forsænkning ses et skarpkantet, trekantet indsnit, som skyldes maskinel udtagning af materiale til metallurgisk analyse. Denne har vist, at jernet sandsynligvis kommer fra forekomster i den centrale del af Sydsverige (¤Ebsen et al. i denne publikation).
På hjaltets to bredsider ses et uregelmæssigt og fladedækkende mønster med langs- og tværgående streger, der tilsammen danner et uregelmæssigt gitter. Stregerne udgøres af tråde, som ved tauschering er fastgjort til stykkets overflade. Metalanalyser har vist, at trådene er lavet af forskellige kobberlegeringer. Disse skal ikke betragtes som ornamentik i sig selv, men nærmere som fæste for et oprindeligt fladedækkende, men ikke længere bevaret lag af kobber- eller messingblik, som evt. kan have været ornamenteret. Karakteren af tauscheringen og metalanalyser heraf er indgående beskrevet i et selvstændigt bidrag til denne publikation (¤Ebsen et al.).
Overhjaltet kan bestemmes som Jan Petersens særtype 7, der henføres til første del af 9. årh. (Petersen 1919:89).
