Billede

Kobberlegering, remende, nål, slagge

Inventarnummer
OBM9785-X8

Om genstanden

Fundnummeret omfatter tre genstande, der er fundet i fundamentet til kirkegårdsmuren:

mbh-beskrivelse 2015:

Slagge, kobberlegering, 3,3 cm.

Odfragment af spinkel nål (knappenål/synål), 3,5 cm

Remende medtrapezoidt omrids, dog med let afrundet afslutning i spidsen, evt. som følge af slid. Længde 3,9 cm, bredde bagtil 1,0 cm, ved spidsen 0,7 cm. Gennemgående tykkelse 0,1 cm. Stykket er lavet af et stk. bronzeblik med en tykkelse på ca. 0,5 mm. Dette er bukket sammen, idet der er lavet en opslidsning i den brede ende, således at blikket her har kunnet trækkes fra hinanden og en rem pladseres mellem flapperne. Længden af denne opslidsning er ca. 0,8 cm. En tilsvarende, ca. 0,6 cm lang opslidsning ses i den smalle ende, antagelig fordi der her har været nødvendigt at bortskære materiale for at få det trapezoide omrids. Centralt i den brede ende sidder en spinkel, gennemgående bronzenitte. På langs af forsiden næsten helt fra den brede ende og helt til spidsen forløber tre indpunslede eller -graverede smalle riller. Mens den midterste er nogenlunde lig symmetriaksen, er de to andre nærmest parallelle med de konvergerende sider. Hver af linjerne danner basis for dobbelte, kontinuerlige rækker af indstemplede ligebenede trekanter; ved at kigge på stykket under mikroskop kan det ses, at disse ikke har små midterpunkter, som det ofte ses i forbindelse med trekantstempler. Trekanterne er placeret med en grundlinje ind til rillerne, der således kommer til at fremstå med dobbelt savtakket kant. Der er ingen spor af fortinning på stykket, og bagsiden er uden spor af ornamentik. Stykket fremstår let bulet. Stempelornamentikkens form og komposition har stor lighed med dekorationen af smykker og beslag fra yngre germansk jernalder, herunder tungeformede remender fra periodens mandsgravsudstyr (Jørgensen 1999:113f). Remtungens form modsvarer imidlertid ikke de remtunger, som kendes fra gotlandske og bornholmske gravfund fra 6.-7./8. årh.; det fremstår langt mere simpelt i sin udførelse. En datering til yngre germansk jernalder udelukkende med udgangspunkt i stempelornamentikken må derfor tages med forbehold.

Tilknyttet sag

Skt. Knuds Plads II OBM9785

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Signalhorn

Løsøre

Signalhorn

1879-1883

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.