Om genstanden
Tre randskår og et sideskår. To randskår stammer fra det samme kar- Randen er lang og udfalddende, ufortykket og afrundet. Der ses en fure på overgangen mellem rand og skulder. Karret fremstår i et gråsort gods med en tykkelse på 11 mm og en fin magring. Det andet randskår er relativt langt, udadbøjet, ufortykket og afrundet. Karret er i et lysbrunt gods med en tykkelse på 9 mm og med en fin magring. Sideskåret fremstår i et gråbrunt gods med en tykkelse på 6 mm og en fin magring. På baggrund af randudformningen dateres keramikken til den mellemste del af førromersk jernalder.