Om genstanden
Fundet ved magasinoprydning fra Det åbne Magasin på Hollufgård. Intakt, men sammenlimet lerkar, dobbeltkonisk med rester af hankefæste/øreknop, fra yngre bronzealder. Uden nogen former for påskrift. Ifølge en seddel med Albrectsens skrift "Jysk Afbildet hos Sehested" og iflg. en anden seddel med Thranes påskrift: "U no. ikke hos Sehested". Stykket må derfor betragtes som uden proveniens. I karret ligger et mindre lige afskåret randskår, afbrudt i nyere tid - dateringen af dette og samhørighed med karret er ikke sikker.