Om genstanden
I Aarb. 1896 (s. 339ff, fig. 20) skrev S. Müller om en boreornamenteret bendolk i OBMs samling. Han oplyste på det tidspunkt, at dens fundsted var ukendt, men at den havde ligget på museet længe.
Dolken blev også afbildet af Svend Larsens i Et Provinsmuseums Historie (1935) uden yderligere kommentar.
I 1943 blev den afbildet og registreret af E. Albrectsen i 1943 på et kartotekskort, men selv ved den lejlighed fik den ikke et inventarnummer.
I 1969 har Glob afbildet den i Helleristninger i Dk (fig. 216) og foreslår en datering til bronzealder.
I marts 2021 kontaktes OBM af Erik Brinch Petersen, der er ved at publicere dolken og lignende eksemplarer og ønsker et nyt foto, idet det i Glob er s/h. Mogens Bo Henriksen laver grundig eftersøgning i digitaliserede protokoller, databaser mv. uden at finde oplysninger om dolken.
Efterfølgende mener EBP, at han måske selv har lånt dolken til NM i 70erne for at registrere den der, og at det kan være Lennart Larsen, der ved den lejlighed har taget det billede, der er i Glob; det er nemlig hans stil. Efterfølgende blev dolken lokaliseret i NMs boks - og returneret til OBM oktober 2022.
Det kan tænkes, at den er fra den hvide doktors samling - eller evt. fra den samling, som OBM i sin tid fik fra Oldnordisk Museum. Uafhængigt deraf har den ikke nogen proveniens.
Fundets mulige proveniens er beskrevet i Fynboer og Arkæologi 2023 nr. 1.
Benredskabet er en 16,1 cm lang og let asymmetrisk, spatelformet genstand, der er skåret ud af en kraftig rørknogle, velsagtens fra en kronhjort. Stykket krummer ganske lidt i længdeaksen. Bredden er 2,8 cm, tykkelsen 0,6 cm, og tværsnittet er let halvmåneformet. Store dele af knoglens naturlige overflade har langsgående ridser, der viser, at det er skrabet jævnt, sikkert med et flækkeredskab. På knoglens inderside er lidt af det spongiøse væv ikke bortskrabet. Bagenden dannes af en let konkav indskæring, og tæt herved ses en gennemboring omtrent i stykkets længdeakse. Hullet har en diameter på indtil 0,4 cm og er udført lidt skråt oppe fra, måske fordi det er en udvidelse af et naturligt hul i knoglen. I den modsatte ende løber de to langsider sammen i en afrundet od. Kanten langs den rette langside er afrundet, mens kanten langs den skrå langside er mere skarp og har karakter af en egentlig æg.
