Billede

Kobberlegering, Hængesmykke

Inventarnummer
OBM9876-X1

Om genstanden

"Hængesmykke af forgyldt bronze. Fra vikingetid. Består af en bladformet plade, der foroven deles i to flige, mellem hvilke en øsken er fastgjort med en nagle. Øverst på fladen ses et felt med tre runde guldbelagte kredse jævnsides anbragt.
Derunder er fladen dækket af fem parallelle felter med bladornamenter i delvist forgyldt relief.
Bagsiden er dannet af fine båndslyng, indpunslede eller i lavt relief uden forgyldning. Længde 4,6, bredde 2,3 cm. …” Hertil har Erling Albrectsen i protokollens margen tilføjet:" Vistnok arm af trefliget spænde"
Beskrivelsen er imidlertid ikke helt korrekt, og for at tage ornamentet først, er der næppe tale om at forsiden kun har været delvist forgyldt. Forgyldningens uregelmæssige konturer tyder snarere på, at hele fladen har været dækket af en forgyldning, der senere er blevet slidt af på de mest fremstående partier. Bagsiden er heller ikke beskrevet korrekt, og mærkværdigt nok synes hverken Albrectsen eller de, der senere behandler smykket, at have fundet det værd at underkaste bagsiden et nøjere eftersyn.( Capelle 1974 p. 75. Fraenkel-Schoorl 1980 p. 381: "The back is plain". Lennartsson 1999. p. 558: Sekundär verziert ?)
Under en gennemgang af omarbejdede importerede rembeslag fra vikingetid bliver Torsten Capelle opmærksom Veflingestykket, og tolker det som et eksempel på et karolingisk rembeslag, der er ændret til et hængesmykke.(Note : Capelle 1974 p. 75ff.)
Denne tolkning kalder på såvel en beskrivelse som en forklaring:
Som det fremgår af vedlagte tegning, T1, og af Albrectsens beskrivelse i øvrigt, er forsiden ornamenteret med bladornamenter( halvpalmetter). og det er dem, der først og fremmest påkalder sig interesse. Hvad Capelle yderligere bemærker er, at stykket i den ene ende er pånitttet en ophængningsøsken, der gør stykket til et hængesmykke. Capelles rekonstruktion (Capelle 1974 p.76 Abb.18) er imidlertid ikke rigtig, idet det ved nærmere eftersyn viser sig, at stykket ikke deles i to flige, men er sammensat af to dele, - en forside med bladornament og en påloddet bagside med hvad Albrectsen benævner som " Fine båndslyng". I øvrigt er der klare korrosionsmæssige forskelle mellem smykkets to sider, idet forsiden fremtræder med en brunlig korrosion mellem forgyldningspartierne, medens bagsiden er ensartet irgrøn, hvilket helt klart peger på to vidt forskellige metallegeringer. Øskenen består af en smal, dobbeltkonisk bronzestrimmel, der er bøjet i u-form, og hvor de to gennemborede ender er stukket ned mellem for- og bagsiden og fæstnet med en nitte, der gennembryder forsidens motiv, men er ornamentalt indpasset i bagsidens maskemotiv. Forsiden er bagtil kraftigt nedfilet for at mindske stykkets tykkelse. Fra bagsiden ses de grove filespor tydeligt på stykkets øverste del, -ovenover den påsatte bagside. Her er ikke på nogen måde søgt at skabe en lydefri overgang mellem bag- og forside.
Forsidens ornamentik:
Denne viser som nævnt en komposition af plantelignende ornamenter, såkaldte halvpalmetter, arrangeret i fem tværgående bånd. Over dette, og nærmest ophængsøskenen ses tre forhøjede partier, der efterligner nittehoveder. Stykkets konturer er noget udviskede på grund af korrosion og måske slid.
Stykket viser forgyldning i de neddybede partier af ornamentikken.
Bagsidens ornamentik:
Bagsiden viser en maske, der overvejende består af et slynget dobbeltbånd. Båndet danner maskens øjenbrynsbuer over et par dråbeformede øjne, og ses endvidere at udgå fra maskens næsebor, hvorfra båndet danner en ring, indenfor hvilken der er anbragt et med en trekant udfyldt felt. Ringens nedre del danner maskens mundparti. Fra det trekantede midterfelt felt udgår en art klo eller dyrefod, hvis detaljer kun ses på stykkets venstre side, hvorimod det på højre side er afbrudt. På samme måde ses afslutningen af øjenbrynspartiet afbrudt på maskens venstre side og det samme er tilfældet ovenover højre øjenbrynsbue. Dette kunne tyde på, at motivet på den påloddede bagside oprindeligt har været større end den del, der er påloddet som hængesmykkets bagside. Det er defor nærliggende at betragte bagsiden som et genbrugt, afklippet stykke. Veflingemasken udviser nogen lighed med maskemotiver på en gruppe runesten samt en mindre gruppe hængesmykker.

Tilknyttet sag

Veflinge Stormark OBM9876

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

Løsøre

H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

1841

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.