Om genstanden
Intakt hundeskelet, deponeret på undergrundens overflade før aflejring af kulturlag. Hund, canis familiaris, fundet i felterne FAK og FAL. Hunden er liggende på hvad der må være højre side med hovedet vendt mod øst. Hovedet hviler på underkæben. Kroppen ligger nord-sydvendt med en let krumning af ryggen, således at hovedet og enden er bøjet indefter mod øst. Rygraden er bevaret med ryghvivlerne fra hoved til ende, dog synes halen at være fraværende, kun ryghvivler ned til korsbenet/hoften er bevaret. Begge forben er bøjet ind under hundens mave i en vinkel på 90 grader. Kun det venstre bagben er synligt og ses at være trukket op, således at lårbenet ligger skråt nordøst-sydvest, mellemfoden lige øst-vest, fodknoglerne er endnu ikke synlige. Hundens bagpote lå mod korsbenet vendt opad. Se skitse i gravebogsnotater. Desuden ses ved bagpoten nær hoftepartier et øst-vestvendt skulderblad, muligvis et dyreoffer til hunden?
Længde fra nakke til korsben 67 cm. Se skitse i gravebogsnotater. Kraniet måler fra bagerste kant af nakke og til snudens spids 19 cm. Fra øjenbue til øjenbue måler kraniet ca. 11 cm. Venstre overarm 18 cm. Venstre lårben 20,5 cm. Der ses en sten over hundens brystkasse, flint, hvortil det venstre forben er trukket op ved albuen. Desuden ses en ildskørnet granitsten ved dyrets mave, dvs. over ribbenene. Hvad der synes at være det venstre bagben er trukket op således, at stenen ligger ud for knæet. Begge sten stammer formentlig fra det overliggende kulturlag og er antageligt ikke forsætligt lagt ind over hunden! Hunden ligger altså på højre side med ryggen opad, hvilende på maven og med såvel for- som bagben trukket op under sig, hovedet er drejet mod øst og hviler på underkæben, forpoterne er ligeledes bøjet ind under dyret. Sovestilling. Hunden er lagt oven på den oprindelige overflade og derefter dækket med kulturlag. Tildækningen må have foregået forholdsvis hurtigt, da hunden lå i anatomisk orden og desuden var neget velbevaret ned til de små knolger, undtagen halen. Niveauer: nakkekam topniv. 180, skulderparti bundniv. 186, korsben bundniv. 188. Hunden er lagt med hovedet hvor kulturlaget er tyndest, dvs på kanten til en fordybning i jordbundsniveauet, hvor hovedet hviler på en opadstigende bakke mod syd og kroppen i et dybere niveau mod nord. Se skitse i gravebogsnotater. Hunden er taget op i præperat, størrelse på dette ca. 90x50 cm. AMS-prøve udtaget og indsendt 2005 (AAR 10146). Dateringen: 1691 +-37 BP, 300-400 e.Kr.
Specifikt fundsted: 114/375-114/376