Om genstanden
Skårsamling, limet sammen til h.h.v. under- og overdel af lerkar, som tilsyneladende har været nedlagt i hel tilstand. Tyndvægget, fintmagret gods, som virker ru i overfladen, evt. som følge af ophold i sure omgivelser eller sekundær brænding. Karret er treleddet og ca. 12 cm højt med lavtsiddende bugknæk. Randen er ganske let udadsvajet og ufortykket. Randdiameter 6 cm, bunddiameter 4 cm. På ydersiden sodspor. På overgangen overdel/hals ses to smalle, vandrette furer, herunder smalle lodrette furer til bugknækket. Sen yngre romersk, eller snarere tidlig ældre germansk jernalder.
Specifikt fundsted: Nordvest, lag 12, topniv 258