Om genstanden
2 stk. randskår og 4 stk. sideskår af sortbrændt, rimelig fintmagret gods. Enkelte skår med fastbrændte madrester på ydersiden. Et randskår har let fortykket og facetteret rand, formentlig et lerkar af Albrectsen type 18 eller 32 (Albrectsen 1968: Fynske Jernaldergrave, bd. III, s. 249-250). Det andet randskår stammer fra et meget tyndvægget kar. Randen er ufortykket og let facetteret. På halsen ses svag, vandret ornamentik af brede riller, minimum tre stk. Vægt: 101 gram.
Specifikt fundsted: Niv 201