Om genstanden
Vase, sortfigurs-hvidgrundslekyth. Brændt ler, græsk, hank fra skulder til hals i den ene side, foden mangler. Udsmykning: nederst sortfarvet, afbrudt af røde vandrette stregornamenter, herover billedfelt i sortfigursstil med indridsninger, meget beskadiget. Over billedfeltet vandrette sorte stregornamenter og mæanderbort, på skulderen sorte stråler ind mod den røde hals, hanken og det øverste af halsen er sort. Lekythen har skorstensmunding. Dekorationsfeltet på kroppen er hvidgrundet; den ret udviskede billedfremstilling starter under hanken og bevæger sig mod højre: En mand stiger op i en quadriga, bag vognen og hestene står en kvinde, som er større end de øvrige figurer og derfor muligvis skal forestille en gudinde. Kvinden er iført chiton og himation og synes at hvile hænderne på hestens bag; hun ser mod højre hen mod en mand, som er vendt imod hende og befinder sig bag hestene. I baggrunden er der grene. Foran vognen og hestene ses en rytter på hest på vej mod højre hen mod en kvinde, der står og ser imod rytteren. Hun synes også at være iført chiton og himation og har håret samlet i en knude i nakken. Hun holder et scepter i hånden, hvilket kunne pege mod, at hun skal fortolkes som Demeter eller Persefone. Hele optoget kunne tænkes at være en fremstilling af Hades med sin vogn - i det tilfælde ville kvinden bag vognen så være Kore/Persefone og kvinden med sceptret Demeter. Men der kan også være tale om et optog i forbindelse med et dødsfald. Begge tolkninger passer med lekythens deciderede anvendelse som gravgave. Lekythen er ikke overbevisende ægte, men kan godt være det. "Skallen" om det indre hulrum virker løjerlig - på det tidspunkt, hvor lekythen i givet fald skulle være fra: 475-450 f.Kr., var man begyndt at lave falske hulrum, således at der kun var plads til ganske lidt af de dyre oliedråber i flasken. Den, der indførte disse falske hulrum, menes at være Beldam-maleren, som virkede i det nævnte tidsrum og især anvendte lekyther med skorstensmunding. Lekythen kunne godt passe ind i hans produktion, selvom den altså ikke har falsk bund.
Sml: J. Boardman, Athenian Black Figure, 1974, s. 174ff og fig. 278-79 + C.H.E. Haspels, Attic Blackfigured Lekythoi, 1936, s. 170ff og pl. 53-54 (oplyst af Margrethe Hahn).
Hvis vasen er ægte, hvad den næppe er, kan den dateres til midten af det 6. årh. f.Kr.
Muligvis nr. 23 (jf. CNM/1984/1426 og nr. 25) i NoX interview med AMT 16.4.1970. I så fald har den stået blandt AMTs nips i hendes vitrine.
