Om genstanden
Foto, professionel indendørsoptagelse: på bænk i stue med rok, bornholmerur, kamin mm. siddende kvinde iført mørkt tøj og kyse, omkring sig en flok børn, yderst th. mand iført mørkt tøj og stående ved stok: Scenebillede fra skuespillet "Moderen" opført på Det Kgl. Teater i 1921. Ifølge Valdemar Rørdam (Teatret, XX årgang, februar 1921, s. 131) er fotoet fra 5. Billede: Moderens Stue. På billedet ses bl.a. Betty Hennings som moderen og Betty Kirkeby som Ole. Billedet er klæbet op på pap. Bagpå er skrevet med blyant: "Moderen" + "Soldater (?) i en ..?" Desuden stemplet: "Osvald Petersens samling". Samme billede som CNM/2007/0093 - blot anden beskæring.
Fundet uden nummer ved revision december 2007.