Om genstanden
Røgelseskar
Bronze
KMO/1906/48
Diameter 4,5 cm (standflade)
Uvis højde. Af karret er kun bevaret underdelen, der står på en profileret fod med cirkelformet standflade. Underdelen halvkugleformet, glat og forsynet med et dække bestående af en forrustet jernplade. Af de oprindelige vistnok 3 øskner i underdelens rand er kun 2 bevarede og i disse sidder en hank af jern.
Fra Diernæs kirke.
Afgivet af Nationalmuseet til opbevaring som et Diernæs kirke tilhørende depositum.
Tilføjelse:
Karret har oprindelig haft nr. "F 61", hvilket det stadig har på ydersiden, gul maling. Det blev indsendt til Nationalmuseet i 1896 af Berner Schilden Holsten i henhold til et kirkeministerielt cirkulære. Se brev fra museumsinspektør Tage E. Christiansen, N.M. af 08-10-1969.
Ved revisionen af røgelseskar i OBM, oktober 1969, mangler det i beskrivelsen nævnte "dække bestående af en forrustet jernplade".
AE/PE