Om genstanden
Sabelgehæng
Sølvbetrukken, og består af livrem, hvortil er fastgjort 2 remme, ligeledes sølvbetrukken, de afsluttes begge af hægter anbragt i spænder, medens livremmen lukkes af en S-formet krog.
Har tilhørt baron Petersdorff, Einsiedelsborg.
Våbenhistorisk Selskab, F. Løvschall, september 1992:
Sabelgehæng for officerer af rytteriet. (1855).
Gehænget består af en 2,3 mm bred sølvtresse påsyet bælte af karmoisinrødt læder og lukket med hvid "S-lås" uden skydere. I ring på højre side er bagtil befæstet den lange sabelbærerem af sølvtresse på læderrem, betrukket med karmoisinrødt klæde, der afsluttes med forsølvet skjoldformig plade, ovenfor hvilken et tungespænde af nysølv med bagvedliggende karabinhage af nysølv. I ringen på venstre side er bagtil befæstet den korte sabelbærerem og en sabelkrog af nysølv.