Om genstanden
Fragment af fajancekop.
Højde 4,5 cm
Største bredde 5,5 cm
Bunddiameter 3,5 cm
Brudstykke af lille hvidglaseret fajancekop med S-formet profil og fodrand. Dekoreret med blåt, indvendig i bunden en blå blomst, udvendig et musselmalet mønster.
Oversendt af kommunelærer J.K. Groth, Fåborg, 06-09-1956.
Stykket fandtes sammen med en mængde andre ting ved grundudgravning til det nye telefonhus i Fåborg. Tingene lå i fylden i en brønd, se Groths beskrivelse i brev af 06-09-1956, j.nr. 1669/1956 F.St.
HR