Om genstanden
Navneklud.
Navneklud af hvidt hørlærred, broderet med gul hør?tråd og med en bort langs kanterne dannet ved gennemtrækning med rød, mørkebrun og gul tråd. Bagsiden beklædt med påsyet hvid, tynd karton. Navnekluden er ved 5 forskelligt udformede borter opdelt i vandrette bælter, hvoraf de 4 indeholder alfabet og talrække i forskellig udformning samt det nederste navnet på syersken: Ida Rasmussen. 9 Aar.
Giveren oplyser, at Ida Rasmussen er født 1853 i Odense, død 1903 i København. Datter af politibetjent A.A. Rasmussen, dbm., født i Odense 1817, død samme sted 1880, og datterdatter af tårnvægter Lars Rasmussen i Odense, født 1805, død 1873.