Forladegevær

Museum Odense

Forladegevær

Inventarnummer
KMO/1965/711

Om genstanden

Almindeligt forladevåben med træskæfte forsynet med 4 stk. messingbeslag og forsynet med ladestok og læderskulderstrop.

Våbnet er flere steder forsynet med indhuggede mærker. På venstre side af kammeret: SHXVC 51. Messingbeslagene mærket: XV C 51. Højre side af kammeret under tændingshanen: Suhl/GH.

Geværet har i flere generationer hængt på væggen i gården Ådals stue, og det har efter familietraditionen været brugt i krigene 1848-50 og 1864 af giverens afdøde mands morfar: Peder Jensen, f. ca. 1817, d. ca. 1905.
Giverens mand: Jørgen Jensen (Ådal), f. 17-12-1890 i Korsløkke s., d. 16-06-1965 på gården. Hans forældre: Jens Jensen, d. ca. 1948 som ca. 85-årig på Ådal og Jette Jensen, d.ca. 1938 i 70-års alderen på Ådal. Begge begravet på Assistens kirkegård i Odense.

Notat fra Våbenteknisk Studiegruppe:
Suhlertapriffel Model 1848.
Lås mærket med Krone over Suhl og GH = G. Haenel
Overgang mellem svansskrue og kammer stemplet 1850.
Fremstillet i Suhl som tapriffel.
I 1854 ændredes 12.000 stk. til brug i den danske hær ved at udtrække dem til dansk kaliber og afkorte piben til 93,6 cm. Piben på dette gevær er ikke afkortet, og da der overhovedet ikke findes danske stempler på det, er der utvivlsomt tale om et i Treaarskrigen erobret våben, der er sendt hjem til familien, hvilket ikke var helt ualmindeligt forekommende.

Tilknyttet sag

Accessioneret 1965 KMO/1965

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rejseskrivemaskine

Mediehistorisk genstand

Rejseskrivemaskine

1910-1919

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.