Om genstanden
Kvindedragt, sjal
Rødbrunt uldsjal med frynser på 2 mod hinanden stødende kanter; beregnet til at lægges sammen som trekant.
Sjalet har tilhørt giverens mor, fru Magdalene Andersen, født Jørgensen, 13-08-1876 i Andst, der som lille kom i pleje på Fyn i et fattigt ledvogterhjem i nærheden af Nørre Åby. Til konfirmationen i Gamborg kirke fik hun som sædvane var i fattige hjem dette sjal, købt i Middelfart, som eneste gave, og det var hendes eneste overbeklædningsstykke, til hun som gift kone fik råd til at købe en overfrakke. På konfirmationsholdet bar gårdmandspigerne en kåbe, medens de 2 tjenestepiger, hvoraf giverens mor var den ene, havde et sjal som overstykke.
Se også KMO/1965/335 - KMO/1965/365.