Kvindedragt, brudekjole. 1895

Museum Odense

Kvindedragt, brudekjole. 1895

Inventarnummer
KMO/1968/654

Om genstanden

Kvindedragt, brudekjole. 1895.

2-delt brudekjole af beigefarvet, silkelignende stof. Blusen har lange ærmer med flæser på skulderen. Høj krave. Stivere fortil og i ryggen. Lukkes foran med hægter og maller. Nederdelen er syet af længder og har lidt slæb bagtil. Både blusen og nederdelen er foret med lyst bomuldslærred.

Giveren fortæller, at hendes mor, Marie Louise Emilie Christine Frederiksen født 11-10-1872 i Skt. Hans s., Odense, den 29-11-1895 i Skt. Knuds kirke, Odense, blev viet i kjolen. Hendes mand var borgmesterfuldmægtig, kancelliråd, Sofus Johan Warberg, født 30-05-1853 i Skt. Knuds s., Odense, død 28-04-1903 i Odense. Efter mandens død flyttede hustruen i 1914 til København, hvor hun ernærede sig som pensionatsværtinde for velstående Odenseborgeres sønner, der studerede i København. Her døde hun 03-06-1917. Brudekjolen og de efterfølgende genstande er derefter blevet opbevaret af giveren indtil nu.

Giveren fortalte, at der hørte et par sko med til kjolen. De var betrukket med samme slags stof, som kjolen er syet af. De er blevet kasseret for nogle år siden.

Tilknyttet sag

Accessioneret 1968 KMO/1968

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kranie. Koelbjergmanden

Arkæologisk genstand

Kranie. Koelbjergmanden

Ca. 8000 f.Kr.

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.