Om genstanden
Barnedragt, bukser, bluse
2-delt drengedragt bestående af korte bukser og bluse.
Blusen er kortærmet og fæstnes til bukserne med 5 knapper (oprindeligt 6, men 1 mangler).
Ved hvert bukseben påsyet 2 hvide pynteknapper.
Overdelen lukkes bagtil med hægter, 6 stk. i alt.
Bukserne har sidelommer.
Dragten har tilhørt Aksel Jensen, født 18-05-1914, død november 1916. Han var søn af Eleonora Jensen, født 18-07-1886, død 18-01-1946, og Peder Jensen, født 08-11-1890, død 12-01-1965. Medens drengen levede boede de i Hørdumsgade i Odense. Faderen var lillebilsvognmand i Postgården, Overgade, Odense. Han havde flere biler med chauffører og udlejningsbiler.
Diverse arkivalier afleveret til Stadsarkivet i Odense.
I billedsamling findes billede af Aksel Jensen, iført dragten. KMO/1994/BIL075.