Om genstanden
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"28-10-48. Bakkedal 7, Hellerup./ Kære Søsse!/ Tak for dine Kort, ogsaa det med Vesuv. Jeg glæder/ mig rigtigt til at høre nærmere fra Rejsen, naar/ du engang kommer hjem; men det varer vel no-/get endnu, eller kommer du direkte fra Italien./ Skriv lidt om hvornaar omtrent det bliver, saa/ jeg eventuelt kunde staa paa Banen naar du/ kom. Vi havde lille Gilde i Tibirke til Eggerts/ Fødselsdag. Meget vellykket. Igaar var jeg til en/ meget morsom Koncert i De unge Tonekunstnere./ Der blev spillet en Sonate for 2 Klaverer af Niels Viggo/ Bentzon og en ditto og saa for 2 Klaverer af/ Hindemith. Efter hvert Værk var der udpeget ligesom/ i en Retssag en Aktor og en Defensor. Efter Niels V.B./ skulde Høffding angribe og Thyboe forsvare. Høffding/ var morsom; sagde at N.V. Bentzons Sonate var lavet/ til K.B. Hallen - havde Elefantiasis - nærmere var/ en Symfoni sat ud for 2 Klaverer. Han skulde paa/ Vand og Brød eller snarere i 2stemmigt Fængsel./ En Publikummer mente endda at det skulde være/ enstemmigt Fængsel for at lære ham den melodiske/ Linie. - Hindemith fik ogsaa en Omgang.// Jørgen Beyers mente at han var kedelig - men dygtig og (?) til Kedsommelighed - Niels Viggo forsvarede ham og var bunduenig med/ Jørgen B. Altsaa kort og godt - Gemytterne/ kom i Bevægelse - og det var ogsaa Menin-/gen. - I øvrigt Søsse, er jeg meget bekymret/ for (?). I timevis i Formiddags har jeg forsøgt/ at overtale hende til at lade sig behandle, men/ uden Resultat. Jeg er bange for hendes Sind./ Hun er faktisk i Øjeblikket sindssyg, men man kan/ intet stille op mod hendes Vilje og hun kan / jo ikke selv mærke det. Nu er jeg spændt/ paa, om du faar dette inden du forlader/ Italien./ Hils Musser og de kærligste/ Hilsner til dig selv./ Din/ Irmelin."
Fundet uden nummer ved revision august 2016.