Billede

Bog: Simon Bernsteen og hans Produktion. Särtryck ur Nord...

Inventarnummer
DMM/00206x003323

Om genstanden

"Simon Bernsteen og hans Produktion af Henning Brøchner."
"Särtryck ur Nordisk Boktryckarekonst 1919 häftet 7".
Påskrift: "Af 10 Eksemplarer No 6. SB."

Proveniens: Else Bernsteen er barnebarn til Simon Bernsteen, som havde tre børn:
1. Cecilie, kaldet Sille, der blev udlært typograf hos SB, og som førte trykkeriet videre efter SB's død i 1920. Cecilies del blev kastet i container til destruktion, da hun døde i 1957.
2. Valborg, der var udlært bogbinder, blev gift med en gartner. Søn: Svend Madsen, giver nr. 206.
3. endnu et barn (søn/datter?), hvis barn er Else Bernsteen. Boet blev delt i tre dele, af hvilke museet har fået væsentlige portioner af de to.

Bernsteen, Simon Carl Gustav, 1850 - 1920, Bogtrykker. Født 15/2 1850 i København. (Trin.), d. 13. Nov. 1920 i Vanløse, begr. I Rødovre. Forældre: Blikkenslager Carl Frederik B. (1819 - 1858) og Hansine Marie Bolette Meisling (1823-1878). Gift 11. Juli 1877 i København.
(Stefans) med Anna Petra Dorothea Hansen, f. 6. febr. 1854 i Kbh. (Trin.), Datter af Stenhugger Jens H. og Birgitte Cecilie Juliane Tofte (ca. 1812-1895).
Efter faderens tidlige død blev B. elev på Opfostringshuset og derfra sat i Hanskemagerlære.
Efter at være blevet svend arbejdede han som Hanskemager i otte år, dels her hjemme og dels i udlandet, men forlod under en arbejdsløshedsperiode 1877 faget og fik ansættelse
i Culmsees Papirposefabrik og Trykkeri. Herved kom han ind på bogtrykkervirksomheden, og efter at han ved faglærte venners hjælp havde skaffet sig den fornødne tekniske færdighed, åbnede han 1882 et lille Bogtrykkeri i Kbh.
Gennem den 1888 stiftede Forening for Boghåndværk fik han interesse for smukt trykte
bøger, og da han på en Legatrejse 1895 havde lært den berømte engelske Bogkunstner William Morris og dennes Virksomhed at kende, førtes han selv ind på fremstillingen af kunstnerisk Bogtryk. Han sluttede sig til Morris's opfattelse, at man burde reformere Bogtrykket ved at vende tilbage til tidligere tiders Stilformer og fremstillingsmetoder, bl.a. gennem anvendelsen af Haandpresse, og trods de yderst beskedne Forhold, hvorunder han gennem hele sin Virksomhed arbejdede, blev han på dette Område banebryder her hjemme. Han formåede at knytte fremragende kunstnere som Thorvald Bindesbøll, Joakim Skovgaard o. fl. til sig som Medarbejdere, og ved at indlede et sådant kunstnerisk og håndværksmæssigt samarbejde bidrog han til, at der også her i landet skabtes en Modvægt mod den fabriksmæssige Stilløshed, som i almindelighed præger den nyere tids Bogtryk.
Til de betydeligste af B.'s arbejder hører "En skøn Historie om tvende Købmænd" (1896), som
er dekoreret af Bindesbøll. Laubs og Olriks "Danske Folkeviser med gamle Melodier" (1903),
hvortil Skovgaard har tegnet Noder i gammeldags stil, og hvorpå B. arbejdede i fem år. Uffe
Birkedals "William Morris og hans Betydning" (1908) og Michelangelos Digte i Oversættelse af
Johs. Dam (1912). -Barneportræt af ukendt ca. 1856. Silhuet af Hans Tegner ca. 1893. Maleri af P. Nordstrøm 1910.

H. Brøchner i Bogens Verden, II, 1919, s. 3-13 (heri fortegnelse over B.s tryk). G. Nygaard i
Skønvirke, V, 1919, s. 177-80. E. Selmar i Nord.
Boktryckarekonst, XXI, 1920, s. 132 ff. Samme i boktryckeri-kalendern 1921, s. 225-31, og: Simon Bernsteen, 1932. (Lauritz Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, J.H. Schultz Forlag, 1933, bd. 2, side 504)

Titel: Simon Bernsteen og hans Produktion. Särtryck ur Nord...
Forfatter: Henning Brøchner
Indskrift: Af 10 Eksemplarer No 6. SB
Periode: 1919.

Tilknyttet sag

Genstande, fotos og storformater brugt, lavet af eller omhandlende bogtrykker Simon Bernsteen DMM/00206

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Knogle/tak/tand, Bendolk m. ornamentik

Knogle/tak/tand

Knogle/tak/tand, Bendolk m. ornamentik

Yngre Maglemosekultur

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.