Om genstanden
Reklamekampagne/fiskebranchen:
Hvidt forklæde med tekst trykt foran 'Fisk hver uge. Det er der ingen ben i...' og herunder en taleboble med teksten 'Det er ikk' så ringe endda'.
Proveniens: De registrerede genstande har været med på udstillingen "Smag for reklamer", 22. maj 2006 - 14. januar 2007.
"Fiskebranchen, der organiserer det danske fiskerierhverv, står med et stort problem: Kun 50 pct. af danskerne spiser fisk og skaldyr - det er langt mindre end f.eks. svenskerne og nordmændene. Med andre ord: hver anden dansker spiser stort set aldrig fisk."
Kilde: Historien om Minna og Gunnar. Pjece udgivet af Nørgaard Mikkelsen A/S.
Markedet screenes. Danskerne spiser for lidt fisk. Fire store reklamebureauer kommer med forslag til reklamen. Nørgaard Mikkelsen vinder. Halvdelen af den danske befolkning spiser ikke fisk. Mål: vi skal spise fisk én gang om ugen. Målgruppen: hele Danmarks befolkning. Meget vigtigt: ikke et ord i reklamerne om at fisk er sundt. Det ved vi allerede. Temaet: hurtigt og nemt at lave fisk. Motto: fisk på 15 min., det er der ingen ben i. (Ingen kartofler, tager mere tid end 15 min.)
Samme grundhistorie i TV-reklamerne: en konservativ jyde er skeptisk overfor at spise fisk, men omvendes og siger til sidst "ja". Budget på 100 mio. kroner over fire år. Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen prøvefilmes med positiv feedback fra publikum. Instruktør Susanne Bier. Idé: vi skal kunne genkende os selv i Gunnar og få sympati med ham. Minna er den åbne person, der tør prøve noget forskelligt.
Reklamen sendes på TV, det stærkeste medie. Desuden i ugeblade med opskrifter. 80% af beslutninger om, hvad der skal købes ind bliver taget i selve butikken. Derfor hænges der
skilte med Minna og Gunnar op over kølediskene samt pjecer med 75 forskellige opskrifter. Fiskedamer i supermarkedet, viser hvordan fisken tilberedes. Hoteller og restauranter sætter fokus på fisk.
Børsen giver et 13-tal for reklamen. Ungdomsbladet Chili, kårer også reklamen. 98% af befolkningen vurderer reklamen positivt. Nørgaard Mikkelsen har opnået at nå ud til hele
Danmarks befolkning.
1996-2000 stiger salget af fisk med 17%, lidt mindre end man havde håbet på, men samtidig er prisen på fisk steget med 50% i samme periode.
Sejlivet reklame. Når folk telefon-interviewes om reklamer de har set indenfor den sidste uge, nævner de ofte Minna og Gunnars fiskereklame, selvom den er flere år gammel.
Titel: Fisk
Indhold: Fiskekampagne
Udgiver: Nørgaard Mikkelsen A/S
Mat.art: Kogebøger, skilte, reklamefilm, arkivalier
Periode: 1996-1999