Om genstanden
Rendsborg 4 Juni 1860.
Kjære Ven!
Før jeg flyver ud af Landet maa jeg dog gjennem Ord og Skrift trykke Deres Haand, bede Dem bringe Deres Brud min hjertelige ærbødige Hilsen, De maa fornemme at jeg med i Tankerne ”Dandser paa Deres Bryllupsdag”, men naar er denne?
Er den den 9 Juni eller 9 Juli? Jeg skal venlig hver Dag have den i Tanken, saa overflyver jeg ikke Festdagen, sakl denne nu feires i Stilhed eller i stor Vennekreds?
Alt dette vilde jeg have erfaret havde jeg fundet Dem hjemme ved mit Afskeds Besøg.
Skulde det nu være Tilfældet, at Brylluppet først er i Juli, da glæd mig forud med et Brev, som snarest afsendt kan gaa til ”Eisenach poste restante”, men senere til ”München poste restante”, da skal De faae, om De kan bruge den, en Sang, imidlertid tillader De, at jeg strax foreløbig synger saa godt jeg kan, dersom Festen er i disse Dage; det er kun en Vise jeg selv som Chorus synger gjennem mit Brev, for Dem og Deres Brud, at man ikke skal sige De slet ingen Sang fik paa Bryllupsdagen; jeg synger den til Melodi ”Vi Sømænd gjør ei mange Ord”.
Du reiste Andre Huus og Hjem,
Nu har Du reist Dit eget,
I Kjærlighed det straaler frem
Thi er Dit Bryst bevæget!
Du ind i hendes Øine seer
Guds Solskin der Dig møder
Et Hjerte kan ei ønske meer,
Hvert Fortids Savn det døder.
”En Bryllups Dag er Mærkets Dag
I Kjærlighedens Rige,
Den er et Livets Bølgeslag,
Der har et Ord at sige,
Et Alvors Ord i Fryd indlagt,
Det gjennem Sangen klinger,
Det melder om den Hjertets Magt
Der Huset Lykke bringer!”
De Ord gjentages skal hver Vaar,
Ved Brudelys i Stagen,
Ja, efter fem og tyve Aaar,
Engang Sølvbryllupsdagen;
Thi hvad Du bygger op, det staar
I Kraft og Huld og Lykke,
Vor Sang her som en Krands Du faar
Fordi Du saa lod bygge!
-
Og nu følger tre Gange Hurra for Brudgom og Brud, og de to ville venlit erindre sig, som tilstedeværende Gjæst ved Brudebordet, Deres deeltagende Ven
H.C. Andersen
Udenpaa det sammenfoldede Brev:
Professor, Architect Meldahl
