Digtmanuskript: "Tanker ved en ituslagen Jydepotte"

Digtmanuskript til "Tanker ved en ituslagen Jydepotte" signeret "H.C. Andersen" og dedikeret til Henriette Wulff den 23. september 1827:
"Til Frøken Jette.

Aldrig græd De ved mit døde Barn,
Af mit vaad De lo med Frøken Lotte,
Glæd mig nu jeg lille sølle Skarn,
Græd en Smule ved min døde Potte."

Dedikationsdigtet sigter til H.C. Andersens fynske udtale, der morede Henriette Wulff og Charlotte Oehlenschläger, jf. Levnedsbog (1832), hvor Andersen skrev: "Det var hendes [Henriette Wulffs] Roes, hendes Lune der virkede ind paa mig; hun er Skyld i de fleste komiske Digte, hun vækkede meer og meer min Sands for disse, medens hun drev mig fra det sentimentale, selv "det døende Barn" fandt ikke ret Naade, hun og Lotte Øehlenschlæger loe ret hjerteligt naar jeg declamerede det og Alfs Monolog i Hagbarth og Signe; dog, meget kom ogsaa af min fyenske Udtale, saaledes sagde jeg i det døende Barn, om Moderens Kind: "Den er vo! " istedet for: "den er vaad."

Digtet blev trykt i "Kjøbenhavns flyvende Post" den 12. oktober 1827 under suignaturen "h – –" (BFN14).

Transskription:

"Tanker ved en ituslagen Jydepotte
--
minuentur atræ
carmine curæ.
Horatz

Du er ei meer!!!
Din Digter græder ved Dit brutte Leer.
Det blev din Lod at taale Røg og Flamme,
Dog stod Du fast - Du var og blev den samme.
Faa kjendte Dig paa denne store Jord,
Dog i Din Død Du nævnes skal i Nord;
Jeg i Avisen vil et Grav-Vers sætte,
Saa, Taarer skal de Skjønnes Kinder tvætte.
Først var Du Leer, nu bliver Du det atter;
Saa gaaer det selv Naturens bedste Datter.
Ak! var Du falden i en Kunstners Haand,
Du havde vundet ved hans Skaber-Aand;
Som Vase da Du skulde Øiet gotte;
Men Skjæbnen bød, — Du blev en Jyde-Potte.
Dit Liv svandt hen saa stille, ingetogen;
Som Askepot Du sov i Skammel-Krogen.
Tidt saae jeg Dig imellem Røg og Ild,
Naar Maanen skinnede saa bleg og mild.
I Dampen steeg de store Aander frem,
Og søgte gjennem Skorsteens Piben hjem.
Dig glemte de, naar de saae Stjerner tindre;
Da hørte jeg det koge i Dit Indre.
Ja Du har følt lidt, som en Heltinde, —
Fred med Dit Minde! -
En Digter hører helst sin egen Sang,
Thi vil jeg læse min saa mangen Gang,
Til Alfen kommer paa de hvide Vinger,
Og Trøsten bringer.
Om Æg og Linned drømte jeg i Nat,
Da vidste jeg, det ei var rigtigt fat. /
Et Skriig fra Kjøkkenet jog mig af mine Drømme,
Der saae jeg Dine Skaar i Suppe svømme.
Alt var Forvirring slukt var Skorsteens-Flammen,
Malene græd og samlede Dig sammen.
I Gaarden nu skal Dine Stumper hvile,
Smaa-Blomster snart vil fra Din Gravhøi smile.
Lad Tiden dække Alt med sine Vinger,
Maaskee i Døden den Dit Held Dig bringer.
Hvor nu er Land var fordumstid et Hav,
En Bøge-Skov kan voxe om Din Grav; -
Et Secel gaaer;
En Antiqvar vil finde Dine Skaar;
Dybt i hans Indre taler høit en Stemme,
At Konge-Støv Du eengang maatte gjemme.
Til et Musæum skal Du Veien finde,
Som Skaar og Stumper Livets Krandse vinde.
Og nu Farvel! jeg skal Din Grav besøge,
Men lov mig at Du aldrig her vil spøge. —
Græd ei Malene!
Hun har det godt,
Den salig Pot!
Snart hvile ogsaa vore trætte Bene

H. C Andersen

Til Frøken Jette.

Aldrig græd De ved mit døde Barn,
Af mit vaad De lo med Frøken Lotte,
Glæd mig nu jeg lille sølle Skarn,
Græd en Smule ved min døde Potte.

Den 23. Sept. 1827. – "

Manuskriptet og en række andre (HCA/1948/3 - HCA1948/11) hidrører fra Henriette Wulff (Jf. E. Munksgaard: "Nyfundne og uudforskede Andersen-Manuskripter"). Sælgeren ønskede at være anonym, men ifølge Munksgaards "Nyfundne ..." var ejerne overretssagfører Harald Koch (1878-1936) og hans broder Ragner Koch (1880-1946), sønner af Hans Henrik "Henni" Koch (1836-1903). Henni var barn af Ida Koch, f. Wulff. Købt gennem antikvar G. Wandel, Skandinavisk Antiquariat.