Afskrift af lejlighedsdigt: "Os aldrig glæden svigted"

Mel.: "Vift stolt paa Codans Bølge"

Os aldrig Glæden svigted Den siette Januar, Selv Visen som blev digtet Geniets Stempel bar! Og denne kan i gjætte, Hvor den fik Sjæl og Liv. Det var hos vores Jette, Vor Eduards smukke Viv!

#

Hun laae paa Sophapuden, Et Smiil paa Læben sad, Det gav hun Digterguden Imod et deiligt Qvad, Et Qvad der dulmer Smerte Et Qvad for hvert et Bryst, Et til et Faderhjerte Et Qvad der aander Lyst.

#

Dit Held staaer just i Pragten, Du drak af Lykkens Kruus, Din Gottlieb har jo Vagten, Hver Dag foran sit Huus; Din Eduards Held Du skatter, Det grumme godt vi saae, Hun løber ud hans Datter Før hun har lært at gaae. -

#

Din Ingeborg saa herlig I Lunet træder frem, For Efterslægten kjærlig Hun passer sine fem! Louise, let som Hinden, Saa puur og fiin og klar, Tilsmiler kjærligt Linden, Men mener kun sin Fa'er.

#

Og nu den yngste Plante Der skyder op saa stor, Den vakre, den galante, Godtklædte Theodor, Og saa din egen Frue, Og vi Du søde Fa'er; En Fest er i vor Stue Den siette Januar! _____

[Med Jonas Collin d.y. hånd:]

6 Januar 1838 Conferentsrad Collins Fødselsdag Forfattet af H.C. Andersen